Artikel 47
Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
(1) Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer så vel som embedsmænd
ved internationale organisation er måtte nyde i kraft af folkerettens
almindelige regler eller særlige aftaler.
(2) I det omfang indkomst eller formue som følge af sådanne begunstigelser
ikke beskattes i modtagerstaten, skal udsenderstaten have ret til at beskatte
sådan indkomst eller formue.
(3) Uanset bestemmelserne i artikel 4, skal en fysisk
person, som er medlem af en kontraherende stats diplomatiske, konsulære eller
faste repræsentation, som er beliggende i den anden kontraherende stat eller i
en tredje stat, anses ved anvendelsen af denne overenskomst for at være
hjemmehørende i udsenderstaten, hvis
- han i henhold til folkeretten ikke er underkastet beskatning i
modtagerstaten, for så vidt angår sin indkomst fra kilder uden for denne
stat eller sin formue, beliggende uden for denne stat, og
- han i udsenderstaten er underkastet beskatning af hele sin indkomst
eller formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende i denne stat.
(4) Overenskomsten skal ikke gælde for internationale organisationer, for
deres organer eller embedsmænd og for medlemmer af diplomatiske, konsulære eller
faste repræsentationer fra en tredje stat, som opholder sig i en kontraherende
stat og ikke i nogen af de kontraherende stater er underkastet beskatning af
indkomst og formue på samme måde som personer, der er hjemmehørende der.
|