Artikel 37
Begrænsninger i pligten til at yde bistand
(1) Såfremt artikel 34 ikke finder anvendelse, skal
bestemmelserne i denne overenskomst ikke kunne fortolkes således, at den
pålægger den stat, som anmodes om bistand, pligt til:
- at træffe foranstaltninger, som strider mod dens egen lovgivning eller
forvaltningspraksis eller mod lovgivning eller forvaltningspraksis i den
stat, som anmoder om bistand;
- at træffe foranstaltninger, som den anser for at stride mod almene
interesser eller mod denne stats væsentlige interesser,
- at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dens egen
lovgivning eller forvaltningspraksis eller i henhold til lovgivning eller
forvaltningspraksis i den stat, som anmoder om bistand;
- at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser eller mod denne stats væsentlige interesser;
- at imødekomme en anmodning, hvis den stat, som anmoder om bistand, ikke
har benyttet alle midler, som står til rådighed i dens eget område, med
mindre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger ville give anledning til
uforholdsmæssige vanskeligheder.
(2) Hvis en anmodning om bistand afslås, skal den stat, som anmodes om
bistand, så hurtigt som muligt underrette den stat, som anmoder om bistand, om
den trufne afgørelse og om begrundelsen herfor.
|