Artikel 35
Forkyndelse af dokumenter
(1) Enhver kontraherende stat kan sende dokumenter direkte gennem postvæsenet
til en person inden for den anden kontraherende stats område.
(2) Efter anmodning af en kontraherende stat skal den anden kontraherende
stat for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende
retsafgørelser, som udgår fra den stat, som anmoder om bistand, og som vedrører
en skat, omfattet at denne overenskomst.
(3) Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af
dokumenter:
- på en måde, som er fastsat i dens egen lovgivning vedrørende forkyndelse
af dokumenter af væsentlig samme art;
- i det omfang det er muligt, på en sådan måde som anmodet af den stat,
som anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed
for i henhold til dens egen lovgivning.
(4) Intet i denne overenskomst skal fortolkes således, at forkyndelse af
dokumenter foretaget af en kontraherende stat i henhold til denne stats
lovgivning er ugyldig, hvis sådan forkyndelse er i strid med bestemmelserne i
denne artikel.
|