DANREVISION
Alter Kirchenweg 85 · D-24983 Flensburg-Handewitt · Fon (+49) 4608 90290
info@danrevision.com
 

  Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark  
 

Kapitel III
Beskatning af dødsboer, arv og gave

 

Artikel 25
Beskatningsregler

(1) Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter. eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og

  • som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat eller
     
  • som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(3) Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, med mindre andet er bestemt i artikel 26.

 
 
 
 

Copyright © DANREVISION - Die Steuerberater