Artikel 19
Offentlige hverv
(1) Vederlag - undtagen pensioner - der udbetales af en kontraherende stat,
en enkeltstat ("Land"), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en
anden juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater
til en fysisk person for udførelse af hverv, kan kun beskattes i denne stat.
Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat,
hvis hvervet er udført i denne stat, hvis den fysiske person er hjemmehørende i
denne stat og ikke er statsborger i den førstnævnte stat, og den førstnævnte
stat ikke i henhold til dens lovgivning har hjemmel til at påligne den i første
sætning omhandlede skat.
(2) Pensioner, som udbetales af en kontraherende stat, en enkeltstat
("Land"), en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden
juridisk person under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater til
en fysisk person for tidligere udførelse af hverv, kan kun beskattes i denne
stat.
(3) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en enkeltstat ("Land"),
en politisk underafdeling eller lokal myndighed eller en anden juridisk person
under den offentligretlige lovgivning i en af de to stater.
(4) Stykke 1 og, i tilfælde af litra a) nedenfor, stykke 1 og 2 skal også
finde anvendelse for beløb, som er betalt
- for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland af "Deutsche Post AG"
"Deutsche Postbank AG", "Deutsche Telekom AG", og "Deutsche Bundesbahn AG",
til tjenestemænd, så vel som beløb betalt af den tyske centralbank
("Deutsche Bundesbank"), og for så vidt angår Danmark af Post- og
Telegrafvæsenet, Danske Statsbaner og Danmarks Nationalbank;
- af eller på vegne af det tyske Goethe Institut eller Det Danske
Kulturinstitut, så vel som andre lignende eller tilsvarende institutioner,
som bestemmes af de kontraherende staters kompetente myndigheder, for hverv
udført for disse institutioner;
- som et udligningstillæg fra offentlige midler i en kontraherende stat
til lærer-personale, som er midlertidigt ansat i den anden kontraherende
stat, og for sådanne beløb, som betales direkte eller indirekte fra
offentlige midler af institutioner, som bestemmes af de kontraherende
staters kompetente myndigheder.
I tilfælde, hvor sådanne beløb ikke er skattepligtige i den kontraherende
stat, hvorfra de er betalt, skal bestemmelserne i artikel 15
finde anvendelse.
|