Artikel
10
Udbytte
(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjernmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
(2) Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne
stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige
ejer, ikke overslige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører
ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er
udbetalt.
(3) Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af
udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et seiskab, som direkte ejer
mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette stykke berører
ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til direktiv 90/435/EØF af
23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater (EFT nr. L 225/6).
(4) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance"
aktier eller "jouissance" rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer og som giver ret til andel i
fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket "udbytte" omfatter
ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans
deltagelse som sådan, indkomst fra et "partiarisches Darlehen",
"Gewinnobligationer" og lignende overskuds-afhængig afkast så vel som
udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.
(5) Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres fra rettigheder eller
fordringer, der deltager i overskud (herunder i Forbundsrepublikken Tyskland en
stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan eller fra et
"partiarisches Darlehen" eller "Gewinnobligationer"), beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne
stat, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud.
Den skat som pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af bruttobeløbet af denne
indkomst.
(6) Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde anvendelse, såfremt
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende
fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted.
I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller
i artikel 14 finde anvendelse.
(7) I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne
anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller i det omfang den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste,
selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller
delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
|