Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
(1) I tilfælde, hvor
- et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
- samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender kan
enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er
tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i
overensstemmelse hermed.
(2) I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et
foretagende i denne stat medregner, og i overensstemmelse hermed beskatter,
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og denne anden kontraherende stat er enig i, at
den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfældet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender
havde været de samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender så
skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb,
som er beregnet dér af fortjenesten, i det omfang dette er nødvendigt for at
undgå dobbeltbeskatning. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente
myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
|