Fra 1.1.2012 indfører regeringen en begrænsning på 50.000 DKK på indbetalinger til en såkaldt ratepension (ca. 6.700 €). Dermed sænkes fradraget, der indtil 31.12.2011 var på maksimum 100.000 DKK (ca. 13.400 €).
En „ratepension“ er stadig interessant
På den måde er der mulighed for at opbygge en egen dansk alderspension. Det betyder for grænsegængere med danske indtægter, at de fra skatteåret 2012 i Danmark maksimalt skattefrit må indbetale op til denne sum.
Den, der altså endnu i 2011 maksimalt kunne indbetale 100.000 DKK til en ratepension eller en tidsbegrænset livrente (såkaldt „ophørende livrente“), kan sænke sine skattepligtige indtægter. Da mange dermed kunne undgå at betale topskat med op til 54 %, var det en populær mulighed for at spare skat. Fuldstændigt legalt og meningsfuldt. For den, der sparer op til alderdommen, ligger jo ikke senere staten til byrde.
Den, der indbetaler på grund af en overenskomst, kan udnytte de gældende maksimumbeløb på 100.000 DKK noget længere. Den nye grænse gælder først fra en ny overenskomst. Dog gælder denne undtagelse længst til 2015.
Forskellen mellem de såkaldte ”arbejdsgiveradministerede” og ”selvadministerede” ordninger eksisterer stadig. Principielt er det stadigvæk gunstigere og med højere fradrag at indbetale til en „arbejdsgiveradministreret løsning“.
Livrente er ubegrænset mulig
Der er ubegrænset indbetaling til en såkaldt livrente. Indbetalingen skal foretages indtil pensionsalderen og udbetalingen sker planmæssigt hele livet som pensionist. Den nye lov giver i 2012 den nye danske regering 2,5 mia DKK i yderligere skatteindtægter. Men regeringens motiv er et helt andet, nemlig „at flytte en større del af pensionsordningen over på livsvarige ydelser og dermed bidrage yderligere til en nedtrapning af folkepensionen og andre offentlige ydelser.“
Beskattes i Danmark ved udbetalingen
Udbetalingerne er ikke skattefri ved den senere udbetaling som pensionist, men beskattes da med den til den tid gældende danske trækprocent. Det drejer sig om såkaldt senere beskatning af arbejdsløn. Og den gennemføres af Danmark, ligegyldigt, hvor den skattepligtige så bor. Det er tilladt iht. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale. På den måde har den skattepligtige en fordel, for normalt er indtægterne senere i alderen ikke så høje og der kan derfor regnes med en lavere trækprocent.
DanRevision Gruppe, 13.02.2012
Dr. Lars Eriksen
Kontakt:
Dr. Lars Eriksen
DanRevision Flensburg-Handewitt Steuerberatungsgesellschaft OHG
Alter Kirchenweg 85, 24983 Flensburg-Handewitt
Tel: +49 (0)4608 90 29-0
Mail: lars.eriksen@danrevision.com
← zurück











