Den tyske Skatteminister og skattedomstolene i Tyskland er ikke altid enige. Vi meddelte 5.10.2011 på Danrevision Gruppens hjemmeside, at der er skattefradrag for studier i Tyskland. Det er kun det halve af sandheden. Den øverste tyske skattedomstol afgjorde, at studerende får fradrag for udgifter til studium og erhvervsuddannelse (sml. Urteile des Bundesfinanzhof vom 28.07.2011; Az: VI R 7/10, VI R 3810, VI R 15/11, VI R 5/10 und VI R 8/09).
Skatteministeren var ikke begejstret over den afgørelse, for det giver ca. 1 mia. € højere fradrag til alle skattepligtige i Tyskland. Derfor ønsker han blot at anerkende fradrag som såkaldte ”Sonderausgaben”, dvs. ”ekstraordinære udgifter”. Forbundsdagen i Berlin har derfor i oktober 2011 vedtaget en lov om at de studerendes udgifter gælder som ”Sonderausgaben”. Loven blev forkyndt den 13. december 2011. Loven betyder, at studieomkostninger ikke kan anerkendes som ”Werbungskosten”. Det er udgifter til erhvervelse af indtægt. De kan fradrages ubegrænset og kan overføres til efterfølgende år. Loven indføres med tilbagevirkende kraft fra 2004. Samtidig beholdes det årlige loft på 4000 € (ca. 30.000 DKK). Loftet for fradrag for ”Sonderausgaben” hæves først fra 2012 til 6000 € (ca. 45.000 DKK).
Loven sætter bom for opfattelsen som ”Werbungskosten” i skattedomstolens domme, da den anser omkostninger til et studium for ”ekstraordinære udgifter” og de er kun fradragsberettigede i samme skatteår. Samtidigt indføres loven med tilbagevirkende kraft fra 2004.
Hvad kan der gøres?
Det store spørgsmål er, om denne lov overholder forfatningens regler om at tage hensyn til skattepligtiges indtægter. Derfor er der sandsynlighed for at den tyske forfatningsdomstol kasserer denne nye lov. Hvad kan studerende gøre i den sag? Skatteborgere i Tyskland, der vil gøre deres studieomkostninger gældende, bør sørge for at skattesagen ikke forældes. Det sker ved at gøre indsigelse mod den skatteopgørelse, der ikke tager hensyn til dette. Da der allerede har været megen postyr i denne sag er det sandsynligt, at der rejses sag ved domstolene. Den, der holder sin sag åben, kan der tages hensyn til ved en endegyldig afgørelse.
DanRevision Gruppe, 22.02.2012
Dr. Lars Eriksen
Kontakt:
Dr. Lars Eriksen
Tel: +49 (0)4608 90 29-0
Mail: lars.eriksen@danrevision.com
← zurück











