Den tyske landbrugsminister fra Bayern er kendt for klare ord. Før Grüne Woche i Berlin udtalte hun: „Efter min mening er det et forkert signal. I virkeligheden hjælper sådanne straffeafgifter ikke med til at gøre folk slankere, men til at gøre statskassen tykkere.”
På ”Grüne Woche” i Berlin har den tyske Landbrugsminister, Ilse Aigner, udtalt, at Tyskland ikke vil indføre fedtafgift. På verdens største fødevareudstilling, der afholdes siden 1926, brugte hun klare ord mod en sukker- og fedtafgift i Tyskland.”Jeg vil ikke foreskrive folk, hvad de skal spise. Med mig kan man ikke indføre en straffeafgift på angiveligt usunde levnedsmidler.”
Grænsehandlen siger tak for en yderligere afgift i Danmark
Danmark indførte fedtafgiften i oktober 2011. Sukkerafgiften blev også forhøjet den 1.1.2012. Grænsehandelen på den tyske side af grænsen har allerede anskaffet kølehuse og større kølediske i supermarkederne. Og ved grænsen til Tyskland ses der dagligt mange danske biler med hamstringskøb navnlig på smør, ost og kød. Forresten ligger den tyske moms på fødevarer kun på 7 %. Så egentlig er differencen op til den danske pris meget større. Grænsekøbmændene takker Folketinget for denne yderligere forhøjelse af de danske afgifter. På den måde blev en pakke smør 2,50 kroner dyrere (ca. 0,33 €).
Findes kun i Danmark og Ungarn; Rumænien følger måske
Danmark indførte i oktober 2011 som det første land i EU en skat på mættede fedtsyrer i næringsmidler på 16 kroner (ca 2,15 Euro) per kilo. Afgiften har sygdomsforebyggelse til formål. Ungarn fulgte i 2011 som det andet land i verden. Initiativet med en såkaldt ”chipsskat” på bl.a. franske kartofler og Rumænien overvejer også at følge trop.
EU-kommissionen har allerede taget det danske initiativ op til skarp undersøgelse. Afgiften indeholder nemlig konkurrende-forvridende elementer. Og Håndværksrådet i Danmark er også imod, fordi udenlandske producenter de facto betaler mindre afgift end danske.
DanRevision Gruppen, 20.02.2012
Dr. Lars Eriksen
Kontakt:
Dr. Lars Eriksen
Tel: 0049 (0)4608 90 290
Mail: lars.eriksen@danrevision.com
← zurück











