13.02.12: Brændpunkter fra skattepraksis: Udryddelse af tab i personselskaber

Ved udlændinges investering i Tyskland gennem erhvervsmæssige personselskaber (fx i vindkraftanlæg eller evt. ejendomme) står det klart for de fleste investorer, at der skal betales tysk indkomstskat af overskud. Derimod bliver erhvervsskatten tit forsømt i praksis – især bliver fælder mht. erhvervsskatten tit overset. Især ved fremføring af underskud er det imidlertid ret vigtigt også at tage hensyn til de erhvervsskattemæssige konsekvenser.

Erhvervsskatteretten tager udgangspunkt i, at underskud fra tidligere år kan modregnes i fremtidige overskud, dvs. at resultaterne fra tabsgivende år ”akkumuleres”. Denne såkaldte fremføring af underskud er mulig uden tidsmæssig begrænsning. Muligheden for at tilbageføre tab (dvs. modregne tab i overskud fra tidligere år) findes derimod ikke i modsætning til indkomstskatteretten.

Ved personselskaber er forudsætningen for modregning af erhvervsskattemæssige underskud ud over virksomhedens identitet også deltagernes identitet. Så længe der ikke sker nogen ændringer i ejerkredsen, vil det samlede resultat i det år, hvor tabet opstår, samt det år, hvor fradraget foretages, fortsat være afgørende, en virksomhedsejerrelateret beregning kan være udelukket. Eftersom modregningen af underskud er personrelateret, kan det dog få konsekvenser, hvis der sker udskiftning i ejerkredsen eller ved ændring af ejerandelene. Specielt går en deltagers fremføring af underskud uigenkaldeligt tabt, hvis han trækker sig ud. Hverken de resterende ejere eller en nyindtrådt parthaver kan udnytte den udtrådte parthavers underskudsandele.

Hvis en parthaver trækker sig ud af et personselskab, bortfalder det underskudsfradrag, der tilkom pågældende parthaver. Det samme gælder, hvis en investor afhænder sin andel til en tredjepart. Selskabet kan ikke længere udnytte det fremførte underskud.

Derfor kommer udenlandske investorer ved såkaldte transparente investeringer gennem personselskaber ikke uden om – ud over de enkelte investorers indkomstskat – at inddrage erhvervsskatten i skatteplanlægningen. Derfor bør investorer altid konsultere deres skatterådgiver før afhændelse af ejerandele.

 

DanRevision Gruppe, 13.02.2012

Christian Kuth, Olga Kress

 

Christian Kuth, Tel: 0049 (0)4608 90 290, Mail: christian.kuth(at)danrevision.com

Christian Kuth, Steuerberater

 

Olga Kress, Tel: 0049 (0)4608 / 9029 - 78, olga.kress(at)danrevision.com

Olga Kress

 

Kontakt:

Christian Kuth

DanRevision Flensburg-Handewitt Steuerberatungsgesellschaft OHG

Alter Kirchenweg 85, 24983 Flensburg-Handewitt

 

Tel: +49 (0)4608 90 29-0

Mail: christian.kuth@danrevision.com

Mail: olga.kress@danrevision.com

← zurück