Den tyske ølskat

”Skatteindtægterne fra ølskatten i Tyskland går tilbage” siger Dr. Lars Eriksen fra Danrevision-Gruppen. ”I januar 2011 tjente Tyskland 59 mio. € (ca. 442 mio. dkr) på Biersteuer. Det var 6,1 % mindre end året før.” Indtægten går ikke til Berlin, men til forbundslandene. Bayern med det højeste ølforbrug per indbygger ønsker ikke at give afkald på indtægterne fra Biersteuer.

Ølskatten retter sig efter den såkaldte Stammwürze. Denne måles i den særlige enhed ”Plato”. En liter Pils, Kölsch eller Altbier med en Stammwürze på ca. 12 grad Plato koster 9,4 Cent Biersteuer (ca. 71,25 ører). For en kasse øl hos den tyske købmand betaler man ca. 0,65 EURO (ca. 5 dkr) i Biersteuer.

Hobbybryggerier behøver ikke at betale Biersteuer. Det gælder for private bryggere, der til eget forbrug årligt brygger mængder under 2 hektoliter.

Medarbejdere i de tyske bryggerier modtager som løn et vist kvantum „Haustrunk” hver uge. Dette er uden Biersteuer og indenfor visse grænser skattefrit.

For alkoholfrit øl (alkoholindhold til 0,5 % vol) skal der ikke betales skat. Derimod betales der Biersteuer for blandingsdrikke med sodavand som for eksempel de populære „Radler“ eller „Alsterwasser“.

Skatten er relevant for virksomheder, når der importeres/eksporteres øl fra andre lande til/fra Tyskland. DanRevision er gerne behjælpelig med Biersteuer.

Indtil 2004 betalte mindre uafhængige bryggerier lavere skat end de store. Det er bryggerier med en årlig øl-produktion på under 20 mio. liter. Til sammenligning: Det største danske mikrobryggeri har en kapacitet på ca. 1,2 mio. liter pr. år. Men fordi de samlede indtægter for Biersteuer går tilbage, hævede staten i Tyskland ølskatten til samme niveau for alle bryggerier.
DanRevision Gruppe, 15.08.2011 – Dr. Lars Eriksen

Kontakt:

Dr. Lars Eriksen
DanRevision Flensburg-Handewitt Steuerberatungsgesellschaft OHG
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt

Tel: +49 (0)4608 90 290

Mail: lars.eriksen@danrevision.com

www.danrevision.com

← zurück