Den elektroniske fakturering – kommer den eller kommer den ikke?

Længe venter Tyskland allerede på, at de strenge krav til den „gode gamle“ faktura på papir slækkes væsentligt. Alt syntes klart og det elektroniske tidsalder skulle også finde indgang i den ellers meget formalistiske tyske momslov.

Dog den tyske ”Bundesrat” har ved sit møde den 8. juli 2011 afvist indførslen af det såkaldte ”Steuervereinfachungsgesetz” (frit oversat til: ”skattelempelseslov”). I farvandet af denne afvisning står de erhvervsdrivende tilbage med en retsusikkerhed for noget, der i lang tid syntes klart.

„Skattelempelsesloven“ havde bl.a. til sigte at tillade enhver erhvervsdrivende at fremsende sine fakturaer elektronisk i stedet for på papir til modtageren. Reglerne skulle med tilbagevirkende kraft gælde pr 1. juli 2011.

Mulighederne for fremsendelsen skulle række fra e-mail (muligvis med vedhængende PDF- eller tekstfiler), per computer-fax eller fax-server.

Vigtigt var det derved blot, at det afsikredes, at fakturaudstederen kunne identificeres, at fakturaens indhold ikke måtte kunne ændres under eller efter forsendelsesprocessen og at fakturaen var læsbar for det menneskelige øje.

Helt afgørende er det uforandret, at de lovpligtige mindsteoplysninger også skulle fremgå af den elektroniske faktura. Således skulle fakturaen bl.a. indeholde oplysninger omkring ydelsens modtager, datum for udstedelse, datum for udførelse af ydelsen/leveringen, nettobeløb og den fakturerede moms. Mangler blot én af disse informationer, må fakturamodtageren se i øjne, at den indgående moms muligvis ikke erstattes af skattemyndighederne.

Også allerede inden den 1. juli 2011 var den ”elektroniske faktura” en realitet. Dog gjorde væsentlige krav til et elektronisk signatur det ofte meget besværligt for den erhvervsdrivende og kun store virksomheder udnyttede mulighederne. Igennem den teknologineutrale omsætning skulle alle erhvervsdrivende nyde godt af de nye regler, hvor man selv kunne bestemme, hvordan man ville kommunikere sine fakturaer. Eneste hindringsgrund, der skulle være tilbage, ville være modtagerens accept af fremsendelsesmetoden.

Bemærkelsesværdigt er det i denne sammenhæng, at et internt kontrolsystem skulle være implementeret. Den erhvervsdrivende måtte selv bestemme, hvordan dette skulle se ud og idet et sådant i de fleste virksomheder allerede er tilstede, skulle dette ingen hindringsgrund være: I sin mest simple form nemlig ved, at der foretages en manuel kontrol af fakturaens rigtighed ved at sammenligne denne med den afgivne ordre hhv. den modtagede ydelse/levering.  Man taler i denne sammenhæng om et ”tilforladeligt revisionsspor”.

Den lovpligtige, 10årige opbevaringsfrist ville selvfølelig også komme til at gælde for de elektroniske fakturaer. Disse skal opbevares på medier, på hvilke der ikke efterfølgende kan foretages ændringer (f.eks. en CD-rom eller en DVD). Samtidig skal fakturaerne være læsbare under hele opbevaringsperioden.

Og endnu en ikke uvæsentlig detalje: Skulle reglerne omkring den elektroniske faktura alligevel komme, er det vigtig at vide, at elektroniske fakturaer ikke må opbevares som et print på papir. Som grundregel gælder: Det, der modtages elektronisk, skal også opbevares elektronisk.

Indtil lovforslaget tages op til genforhandling (muligvis i efteråret), anbefaler vi ikke at gøre brug af de nye og længe adviserede regler. Man bør afvente hermed indtil den nødvendige retssikkerhed foreligger.

 

Die Steuerberater – DanRevision-Gruppe, 04.08.2011

Lars Christiansen

← zurück